- Denne begivenhed er allerede afholdt.
8 ugers kursus i Mindful Self-Compassion, MSC.
15. oktober 2015 -0:00
Kontakt mig pr. mail: hanne@skee.dk vedr. ledige pladser på næste åbne kursus.
8 ugers kursus i Mindful Self-Compassion, MSC.
Tag mindfulness, tilføj fælles menneskelighed og kærlig venlighed mod dig selv. Så får du virksom cocktail til håndtering af udfordringer i dagligdagen såvel som i arbejdslivet.
MSC er en af de allernyeste retninger indenfor mindfulness.
Pointen er virkeligheden ikke at få de svære følelser til at gå væk, men at være kærlig og venlig over for dig selv, når du føler, det er svært.
Det kan du opnå.
Dine iboende mentale ressourcer opbygges og styrkes gennem kursets 8 uger:
- Med nænsomhed tillader du dig selv ’at være med’ smertefulde følelser som de er, du undlader at undertrykke eller løbe væk fra de smertefulde følelser,– mindfulness.
- Ved at vide, at du ikke er alene med disse svære følelser, mindskes oplevelsen af isolation, du anerkender, at livet er uperfekt (også for os) – fælles menneskelighed.
- Du lærer en række teknikker til at møde dig selv med kærlighed og med forståelse, berolige og trøste dig selv, snarere end at dømme dig selv, – venlighed.
Kursets indhold.
Teorien bag MSC gennemgås, og sammen med en serie nænsomt tilrettelagt øvelser kan dit udbytte blive:
- selvværd forbedres,
- bevidsthed omkring dine ønsker og værdier i livet styrkes,
- relationer bedres,
- udbrændthed (caregiver fatigue) mindskes,
- din indre kritikker mindskes,
- nærvær og fokus styrkes,
- din evne til fordybelse forbedres,
- håndtering af depressive tankemønstre og vanskelige følelser forbedres.
Derved kan din vifte af handlemuligheder blive både udvidet og styrket, så du fremover vil stå mere handlekraftig ved forandringer, og stærkere overfor situationer med stress.
På kurset guides øvelser og meditationer. Kombineret med teoretiske oplæg, deles de indhøstede erfaringer undervejs i større og mindre grupper. Du skal derfor være indstillet på at udveksle disse med de øvrige deltagere, men du bestemmer selvfølgelig selv hvad og hvor meget, du ønsker at dele.
Forskning underbygger effekten af MSC.
Der er markante forskningsresultater indenfor MSC som viser, at når vi bliver bevidste om vores dybeste ønsker og behov, træffer vi bedre beslutninger, – privat såvel som jobmæssigt. Vi er mere tilbøjelige til at vedligeholde sunde vaner, herunder kost og motion, vores følelsesmæssige velvære forbedres, og vi får generelt mere energi og livsglæde.
Videreuddannelse til MSC underviser?
Deltagelse i et 8 ugers MSC kursus er ét af optagelseskriterierne, såfremt du efterfølgende skulle være interesseret i at uddanne dig til MSC underviser.
Nærværende kursus vil være adgangsgivende.
Folkene bag MSC.
Mindful Self-Compassion kurset er udviklet af Kristin Neff, Associate Proffessor, University of Texas at Austin samt Christopher Germer, Ph.D. klinisk psykolog med privat praksis i Arlington, Massachusetts og underviser på Harvard Medical School, Dept. of Psychiatry.
Praktisk information.
Kontakt mig pr. mail: hanne@skee.dk vedr. ledige pladser på næste åbne kursus.
Comments are closed.