Viljen til at ville

sep 1, 2015 | | Sticky post
Viljen til at ville

Viljen til at ville, – en smertefortælling uden filter’. 

Bog af Hanne Vedsted-Hansen og Mette Kold.

Du præsenteres for en fortælling, der uden filter fører dig med ind i de tanker, bekymringer, udfordringer og de mange op- og nedture, man som kronisk smerteramt gennemlever – på det fysiske såvel som det psykiske plan.
Bogen (100 sider) gengiver den mailkorrespondance, som kom til at udgøre et vigtigt fundament for Hannes samarbejde med Mette som behandler.
Den ligger her på platformen til fri afbenyttelse i pdf-version (har du en iPad, så læs bogen i bred-format).

’Efter 8 underlivsoperationer på 9 år var smerterne blevet kroniske. De var der hele tiden, – omklamrende, begrænsende, trættende, lå som en tung dyne over mig uanset hvad jeg gjorde, og uanset hvor jeg var. Det var ikke til at holde ud! Jeg var fast besluttet på, at smerterne ikke måtte overtage mit liv. Men ét er at kunne sige den sætning, noget andet at få fulgt sætningen op med handling. Hvem kunne hjælpe, hvad ville hjælpe og hvor kunne jeg finde hjælpen?…
Og hvorfor så blotlægge sit inderste indre, når man i virkeligheden føler sig skrøbelig? Først og fremmest fordi det at leve med kroniske smerter ikke må være et tabu! Dernæst fordi jeg trods al min søllehed undervejs, inderligt ønsker at give andre smerteramte et håb, – trods håbløsheden. Ønsker at være med til at normalisere det ukendte, det triste og mindske den følelse af social isolation, man som smerteramt let plages af.
Bogen er nok en fortælling om smerter, men den er også en dejlig beretning om vejen frem til det fantastiske liv, jeg i dag igen er blevet en del af – mange erfaringer rigere. – Må bogen være en kilde til inspiration for de mange, mange tusinde mennesker, der dagligt lever et liv med smerter!’

LÆS BOGEN HER

Posted in: Min historie

Comments are closed.